Om Twister
Twister er det nye vartegn på Amager Strand, og måske endda Københavns nye vartegn. Det er en smuk bygning, der opfylder ønsker til innovation, sublim beliggenhed, eksklusivitet, og i øvrigt store lejligheder med egne terrasser.
Smukt design går aldrig af mode. Twister er i den grad indbegrebet af dansk design, når det er allerbedst. Facadens smukke og særegne ydre, der især er skabt af de store terrassepartier, er ikke set lige. Med ejendommens twist hele vejen op, får dele af terrasserne overdækning, og kan bruges året rundt, og andre dele er trukket ud i det fri, og fungerer som en åben panoramaplads. På hvilke andre etagebyggerier ser man terrasser i denne størrelse? Tankerne ledes helt klart hen på de sydlige breddegrader med terrasser, der kan leves på døgnet rundt, ja året rundt.
Ejendommen er på 15 etager samt kælderetage. Stueetagen er erhverv, mens de øvrige 14 etager består af i alt 28 boliger på hver 122 m2.
Om foreningen
Ejerforeningen "Twister" blev stiftet af bygherren af ejendommen Amager Strandvej 110A og 110B umiddelbart forud for ejendommens ibrugtagning den 1. juli 2014.